|
|
Mårup Kirke: ruinen på klinten
|
|
I september 2008 var Mårup Kirke kun 8-10 meter fra den stejle kystskrænt, og derfor nedtog Skov- og Naturstyrelsen den 800 år gamle bygning til nuværende 2 meters murhøjde.
Først tog man blytaget ned. Siden blev murværket nænsomt nedtaget til 2 meters højde.
Nationalmuseet gjorde under nedbrydning flere yderst interessante og gådefulde opdagelser.
Alt materiale opbevares sikkert og kontrolleret for en evt. senere genopførelse.
|
Umiddelbart syd for Lønstrup ligger nedstyrtningstruede Mårup Kirke. Da kirken blev bygget i 1200-tallet, var der et par kilometer til kysten. Siden har erosionen ubønhørligt gnavet bidder af klinten, og nu resterer der 8-10 meter. Den yderste del af kirkegården er allerede styrtet ned ad klinten, og i efteråret 2008 er kirken blevet nedbrudt kirken til 2 meters højde. Dette er sket af sikkerhedsmæssige hensyn. Ankeret fra The Crescent, der strandede ud for kirken i 1808 er flyttet til kirkens østside. Det er planen at nedtage resten af kirken i takt med kysterosionen, således at der aldrig bliver under 6 meter fra bygning til skrænt. Man regner med at østgavlen skal fjernes om 6-9 år.
Fantastisk udsigt I sig selv er kirken ikke specielt unik. Det er beliggenheden i landskabet og de barske omgivelser i den storslåede natur på vestkysten, der gør Mårup Kirke til noget særligt. Den 40 meter høje klint giver en fantastisk udsigt over Vesterhavet, og mod syd knejser Rubjerg Knude med de imponerende sandklitter og det tilsandede fyrtårn. Også her eroderer kysten voldsomt. Det er længe blevet diskuteret, om det er fyret eller kirken, der ville holde længst. Det har nu vist sig, at det er kirken, der først må vige.
|
|
Kystnedbrydningen skyldes hele klintens fremskudte placering. Ved ekstremt højvande eller storm skyller havvandet ind mod klintens fod og underminerer hermed havskrænten.
Regnvand og kildevæld løsner herefter gradvist klintens øverste del, der efter et stykke tid styrter ned på stranden. Her danner dette i første omgang et bolværk mod fortsat underminering, men efter et stykke tid har havet ryddet op, og klintens fod er igen blottet for angreb.
Små midler
Midlerne har været små, så kun lisenerne (pillerne) er opført af teglsten, mens murkernen og felterne mellem lisenerne består af håndstore strandsten i kalkmørtel. Denne byggemåde er ikke særlig stærk, så det har flere gange været nødvendigt at reparere murene.
Hele kirkens sydmur er således ombygget i 1787 – deraf årstallet på muren. Vestgavlen er også blevet ommuret efter nedrivningen af et gotisk tårn. Tårnbuen kan endnu skimtes på vestvæggen inde i kirken. Våbenhuset er bygget til omkring år 1600.
|
|
Inventaret ses i Lønstrup Kirke
En del af Mårup Kirkes inventar er sikret på forskellig vis. Et sengotisk træskærerarbejde fra det oprindelige alter er flyttet til Lønstrup Kirke. Motivet er Jomfru Maria med sin mor Sct. Anne og Jesusbarnet - et yndet motiv i 1500-tallet.
En granitdøbefont med messingfad fra 1575 har siden 1928 befundet sig i Lønstrup Kirke. Den romanske granitfond, som er udsmykket med planteornamentik, er sikkert lige så gammel som kirken selv.
|
Nedstyrtning af graveDen fremrykkende kysterosion bevirker, at der kan falde knoglerester ned på stranden. Disse indsamles af Skov- og Naturstyrelsen, og de genbegraves i en særlig grav på Lønstrup Kirkegård. Den nordvestligste del af kirkegården, der bl.a. rummede den berømte ”krigergrav”, er nu stærkt eroderet. ”Krigergraven” siges at rumme de 226 søfolk, der omkom, da den engelske fregat ”The Crescent” forliste ud for Mårup i 1808. Dette betvivles dog af andre, og alene gravens ringe størrelse peger på, at hovedparten af søfolkene må være begravet et andet sted. Måske rummer krigergraven kun de syv officerer, der druknede. I Lønstrup Kirke ses en mindetavle over forliset. Skibsankeret ved kirkens vestgavl stammer fra The Crescent. Det blev bjærget fra vraget i 1940 og efterfølgende opsat ved kirken. På kirkegårdens østlige del står klokkestabelen, der bærer en klokke fra 1537. Den er lavet af Lars Klokkestøber og bærer tekster: ”Hjælp Jesus, Maria og Josef.”
Kirkens historie
Mårup Kirke er opført midt i 1200-tallet. I sin oprindelige form er den senromansk, bestående af et rektangulært skib og et næsten kvadratisk kor. Nordsiden har bevaret den oprindelige udformning, der er karakteristisk for landsdelens teglstenskirker. Murene er opdelt i felter af lisener (piller) og afsluttes foroven af dobbelte eller tredobbelte rundbuer. Buernes nedhængende spidser afsluttes af dyrehoveder. |
Arkæologiske undersøgelser
Nationalmuseet har i 1998 undersøgt Mårup Kirke for kalkmalerier. Der blev kun fundet få og dårligt bevarede spor. Nogle af sporene kan ses i kirken.
Der er også foretaget arkæologiske undersøgelser af de øverste lag under kirkegulvet. Der blev fundet usædvanligt mange grave fra 1600- og 1700-tallet. Enkelte grave var dog ældre end kirken. Der har altså været gravplads på stedet, før kirken blev opført, hvilket også er set ved andre tilsvarende udgravninger. Måske stod der oprindeligt en trækirke på stedet.
Ved Nationalmuseets undersøgelser af væggene inde i kirken blev der fundet spor af dekorationer. Det ældste element er en dobbelt cirkel indridset i pudsen på korets nordvæg. Det kan måske være indvielseskorset fra bygningens opførelse.
På kirkens øst- og nordvæg samt på triumfvæg og i korbue findes rester af senmiddelalderlige dekorationer, formentlig o. år 1500.
|
|
Lønstrup Kirke Allerede i 1870'erne var der tanker fremme om en ny kirke til afløsning for den afsides beliggende Mårup Kirke. Men der skulle gå mere end en menneskealder, før ideerne blev til virkelighed, og i 1928 blev den nye Lønstrup Kirke indviet. En del inventar fra Mårup Kirke blev flyttet til den nye kirke, og Nationalmuseet indgik et samarbejde med menighedsrådet om vedligeholdelse af Mårup Kirke. I 1952 blev kirke og kirkegård overdraget til Nationalmuseet, og endelig i 1988 overtog Skov- og Naturstyrelsen kirken og vedligeholdelsen. Det daglige tilsyn udføres af Nordjyllands Statsskovdistrikt.
|
Planer om genopførelse af Mårup Kirke En arbejdsgruppe i Lønstrup forsøger at skaffe midler til genopførelse af Mårup Kirke. Der kan måske gå op til 10 år, før de sidste østlige dele af kirken må nedbrydes.
Men i de forløbne år har Skov- og Naturstyrelsen metodisk sat materialerne i magasin, og man har lovet vederlagsfrit at overdrage alt til arbejdsgruppen.
Mårup Kirke vil naturligvis aldrig blive helt det samme igen. Kirkegården vil være borte for evigt, og den enestående beliggenhed vil kun delvis kunne efterlignes.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at kirken skal opføres meget tæt på nuværende beliggenhed, således at der er kig til både hav og knude.
Kirkegården
Den forblæste kirkegård rummer fortsat en del familiegravsteder, men der har ikke været foretaget begravelser siden 1961. Enkelte urnenedsættelser har dog fundet sted.
Gravstenene flyttes til Lønstrup Kirke i takt med kystnedbrydningen.
Kirkeskibet
Kirkeskibet blev i 1842 opsat i kirken af skudehandler Aksel Rosenkrantz Segelcke. Det opbevares nu på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring. Andet inventar opbevares af Nationalmuseet, bl.a. prædikestolen fra midten af 1600-tallet.
Arkæologiske undersøgelser 2008Forud for nedtagning i sensommeren 2008 blev kirken igen undersøgt grundigt af arkæologer.
Der blev fundet en del yderligere rester af kalkmalerier, som kan dateres til begyndelsen af 1500-tallet.
Desuden blev der "afsløret" to oprindelige, senere tilmurede døre.
Den ene dør lå mod nord direkte over for syddøren og våbenhuset. Den blev tilmuret i 1600-tallet. En velbevaret egetræsoverligger kan formentlig datere kirkens opførelse helt præcist!
Den anden tilmurerede dør lå mod øst og var efter al sansynlighed udgang til en lille, for længst nedrevet apsis. Et billedfelt på kirkens østside antyder ligeledes, at der oprindeligt har været en tilbygning mod øst.
Arkæologerne mener, at kirken nu kan dateres til ca. år 1200. Aftegninger i murværket tyder på, at det har taget to år at opføre kirken. Stolpehullerne til bygmestrenes stilladser ses stadig som regelmæssige huller i murværket.
Arkæologernes interesse har især koncentreret sig om nordvæggen, der er oprindelig og kun er repareret enkelte gange. På ruinen ses stadig det smukke spil mellem mursten og strandsten. Pilastre og buer er opført i datidens nye materiale, mursten, mens det øvrige murværk består af mark- og strandsten i forskellige størrelser.
De første århundreder af sin levetid stod kirken med dette "nøgne" murværk" i landskabet! Først i 16-1700-tallet pudses murene hvide.
Centrale datoer ved nedtagningen:
11.09.2008: Der er fundet en dør i kirkeskibets nordside. Døren kan formentlig dateres tilbage til kirkens opførelsestidspunkt midt i 1200-tallet. De oprindelige mursten er af fineste kvalitet. Senere er der repareret med en ringere kvalitet.
Over døren er der fundet en massiv egetræsbjælke, der ligeldes formedes at være lige så gammel som kirken selv. En senere datering ved hjælp af årringe kan fortælle os præcist, hvornår egetræet er faldet - endda om det har været forår eller efteråret.
Interessant er det også, at der er fundet glaserede teglsten i murværket.
Som forventet har murværket i øvrigt vist sig at rumme store mængder strand- og marksten.
Oktober 2008: Arkæologerne tror nu, at der måske har været en apsis mod øst. I al fald er der ved siden af den nyopdagede dør mod øst opdaget et fordybet bueslag som kan have rummet en oprindelig indendørs udsmykning.
Oktober 2008: Nordvæggen, som rummer det oprindelig murværk bestående af både mursten og runde strandsten, fritskrabes for mange århundreders puds og kalk. Bag dette fremstår den oprindeligt rå og ubearbejdede væg med 4 pilastre og en dør. I murværket ses et mystisk "ruder-symbol" placeret i ca. 1 meters højde over en stor marksten. Symbolet er ca. 20 høj og er udfærdiget i mørk sten.
Oktober 2008: Der findes gamle mursten med "grafitti": et skib, et kors, flere navne og årstal.
November 2008: Det tilbageværende murværket forkapsles.
10. november: Der sker et stort skred lige ud for kirken. En del af kirkegården ryger ned ad skrænten.
Mårup Kirkes Venner Foreningen har gennem årene ydet en ihærdig indsats for at bevare den middelalderlige kirke med den unikke beliggenhed. I 2004 lykkedes det foreningen at få genopsat en del af inventaret i kirken. Foreningen holder året rundt møder i kirken, hvor der synges og fortælles om stedets historie. Læs mere om foreningen
|
|